Cass har haft det svært siden den aften, hun så bilen i skoven. Den stod ved den bugtede vej ude i skoven, mens regnen silede ned, og der sad en kvinde i bilen – den kvinde, der blev dræbt. Cass har forsøgt at skubbe forbrydelsen ud af sine tanker, for hvad kunne hun i grunden have gjort? Det er en farlig vej at befinde sig på under et uvejr, og hun ville sandsynligvis selv være kommet til skade, hvis hun var standset. Og ikke bare det, hendes mand ville også være blevet rasende, hvis han havde fået at vide, at hun havde brudt sit løfte til ham om ikke at skyde genvej gennem skoven.
Men lige siden den aften er hun begyndt at glemme alle mulige småting. Hvor hun stillede bilen, om hun har taget sine piller eller ej, ja, selv koden til alarmen.
Det eneste, hun ikke kan glemme, er kvinden, den kvinde, hun måske kunne have reddet, og den forfærdelige skyldfølelse, der bliver ved med at nage hende.
Og de tavse opkald, hun hele tiden får, og følelsen af, at der er nogen, der holder øje med hende …